Beskrivelse
Denne aften skal vi lave hver vores fine vægblomst sammen med Rikke fra Kreaunger!
Vi skal arbejde med italiensk crepepapir i både 90 g og 180 g – i alle tænklige nuancer. Kun fantasien sætter grænser! Du kan gå med pastellerne, støvede farver, neon eller noget helt fjerde – du kan bygge blomsten kæmpe stor, eller lave en lidt mindre fin en af slagsen. Rikke har demoer til inspiration og står klar til at rådgive i farve og stil.
Som ekstra kæmpe bonus har Rikke også indfarvet en god stak crepepapir med flydende akvarel – så du kan også vælge papir med masser af nuancespil.
Det bliver mega hyggeligt – og med dig hjem får du den skønneste blomst til væggen i entreen, stuen, børneværelset… og den visner aldrig!
Ta’ din veninde, mor, nabo under armen – og kom med til en herlig aften, der summer af krea og hygge. Alle er velkomne, og alle kan være med – uanset om du har lavet papirblomster før eller ej.
Maks. 24 deltagere – først til mølle!
TID OG STED: Mandag d. 23. marts 2026 kl. 18.30-21.00 på Åskolen
PRIS: 295 kr. inkl. alle materialer, vin, snacks samt kaffe/the/vand

Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.